Lyngby Håndbold Klubs håndboldskole – Det er bar’ fedt!
 

Klar, parat – Håndboldskole START!

72 håndboldglade børn var klar mandag morgen i uge 32 til Lyngby Håndbold Klubs årlige håndboldskole. Håndboldskolen stod både på spilforståelse, teknisk træning, leg, samarbejdsøvelser og ikke mindst masser af sjov. Hos os er den ”gode håndboldoplevelse” i særlig fokus – hvorfor der både bliver arbejdet med den individuelle spillers håndboldfærdigheder, og leg/sociale aktiviteter på tværs af både køn og årgange. 
 

Tirsdag fik det store hold (U14) besøg af den polske landsholdstræner, Kim Rasmussen, der havde fokus på angrebsspillet. Mellemholdet (U12) og det lille hold (U10) hoppede på cyklen mod Kongevejens skole, hvor den stod på strandhåndbold. Det blev i den grad lavet masser af tricks og flotte detaljer i sandet. Vejret var med os – og derfor blev der selvfølgelig også tid vandkamp J

 

Onsdag var Mie Gjerlufsen fra Lyngbys 1. div. damer forbi håndboldskolen. Hun fokuserede på den tekniske udførsel af forskellige skudformer – og hvordan den enkelte spiller kunne forbedre sin teknik.

 

Torsdag sluttede håndboldskolen af med turnering. Der blev spillet en masse spændende kampe, og der var hård konkurrence om, at kvalificere sig til de to finaler i hhv. U10 og U12/14 årgangene.

 
Til finalerne var der både opråb af navne, indløb og fantastisk stemning fra de øvrige hold på lægterne. Turneringens nr. 2 fik et flot LHK halstørklæde, og vinderne blev præmieret med en streethåndbold sponseret af Støtteforeningen Frikast. Afslutningsvis fik alle deltagere et diplom for deltagelse på årets håndboldskole.
  

Alle trænere takker for en god uge i håndboldens tegn – og håber på at se endnu flere til håndboldskolen 2016.

 
 
 
 
Banner