BLIV FRIVILLIG I Lyngby HK

BLIV EN DEL AF HOLDET I Lyngby HK

Hvad er en frivillig?
En frivillig er en person, der laver et stykke arbejde i en forening uden at få betaling for det. Man er således ikke ansat, men påtager sig en opgave, fordi man har tid og lyst til at hjælpe.

DET ER FEDT AT VÆRE FRIVILLIG i Lyngby HK

At være en del af Lyngby HKs aktivitetsudvalg handler om andet end at udføre opgaver og give en hjælpende hånd. Det handler også om at man bliver en del af "holdet", der arbejder målrettet for at skabe gode rammer for børn og unge i deres fritid.

Ved at være frivillig kan vi love dig, at du vil glæde forenings medlemmer og du vil mærke, at du gør en forskel for foreningslivet.

OM LYNGBY HÅNDBOLDKLUB
Lyngby HK er en forening, som har eksisteret i snart 100 år, og vi er i dag ca. 300-325 glade medlemmer. Gennem de mange år har vi opbygget en helt særlig LHK-ånd, som vi er stolte af. Lyngby HK
tilbyder et attraktivt træningsmiljø for børn, unge og voksne i gode sociale og sportslige rammer. Fundamentet er en stærk klubånd og dygtige trænere, som gennem træning, leg og gode oplevelser udvikler håndboldspillere, så der skabes grobund for både en elite og breddekultur.

Hvilke opgaver skal man lave som frivillig?

Man kan være frivillig på mange forskellige måder og give en hånd med en enkeltstående opgave, eller påtage sig en opgave, der strækker sig over længere tid. Man behøver ikke at vide en masse om håndbold eller have været i klubben i mange år. Man bidrager på det niveau, man kan.

Listen er lang med de opgaver, som der er brug for frivillige kræfter til. Læs om nogle af opgaverne her:

Holdleder
Alle hold skal have en holdleder. En holdleder er typisk en forælder, der pa°tager sig en del af de praktiske opgaver, der er forbundet med at fa° et ha°ndboldhold til at fungere.
Efter aftale med træneren kan holdlederens opgaver fx være (stort og sma°t):

  • Udfærdige kampoversigt (udsendes sa° snart programmet er lagt) og opdateres med ændringer
  • Lave liste over hvem der kører, vasker og passer dommerbord ved hjemmekampe
  • Medbringe lægetaske/bolde m.m. til kamp
  • Modtage ferieindberetninger fra spillerne og udfærdige oversigt
  • Sørge for at lægetasken er fyldt (isposer m.m.)
  • Informere spillere/forældre om diverse cups/weekendture/pakkelister m.m.
  • Udfylde holdkort til kamp
  • Indtaste kampresultat
  • Have styr pa° spillertøjet og drikkedunke, sa° det er klar til kamp/turnering
  • Hjælpe spillerne i omklædningsrummet

Vil du gerne være holdleder, skal du tage en snak med træneren og/eller melde dig på forældremødet.

Dommerbord, kørsel, vask
Der er opgaver omkring holdene, som vi har brug for at alle hjælper med at løfte. Det drejer sig om kørsel til kamp på udebane, vask af spillertøjet og bemanding af dommerbordet ved hjemmekampe. Typisk vil holdlederen lave en liste, så opgaverne fordeles ud på alle og det ikke er de samme der skal køre hver gang. Hvis man ikke føler sig sikker i forhold til at betjene dommerbordet, kan klubben lave et minikursus i hvordan dommerbordet fungerer og hvilke regler man skal kende til.

Hvis du har spørgsmål, kontakt træneren eller holdlederen på dit hold.

Loppemarked

Loppemarked finder sted 1 gan om året i Lyngby hallerne, i oktober/november. Loppemarkedet arrangeres af frivillige i klubben, og der er brug for mange frivillige hænder på selve dagen. De forskellige opgaver spænder bredt fra annoncering/reklame for loppemarkedet, tilmelding af stadelejere, kontakt med hallen/halinspektøre, opsætning/nedtagning af stadepladser, kagebagning, bemanding af kageboden, indgangsvagter om morgenen m.m.

Loppemarkedet forventes, at generere et pænt overskud til klubben om året. Pengene bruges på at skabe et godt håndboldliv i Lyngby HK. Hvis du gerne vil høre mere eller være med til at gennemføre loppemarkedet, skal du kontakte Maiken Scharff Hansen. 

Salg af Julelodder

Lyngby HK og Støtteforeningen Frikast deltager hvert år i salg af julelodder i november og december måned. Det giver mulighed for at tjene lidt penge til den enkelte ungdomsspiller og støtteforeningen Frikast. Frikast støtter ungdommen i LHK ved gallafesten, fastelavn og ungdomsture. 

Den frivillige opgave ligger primært i at få organiseret deltagelsen på de enkelte hold i forhold til udlevering af lodderne og indsamling af pengene fra salget. 

Henvendelsen vedr. hjælp til salget af julemærkerne kommer via træner eller holdleder.

Lyngby Påskecup

I mere end 25 år har Lyngby Håndboldklubs venner holdt Lyngby Påskecup for ungdomshold fra U10-U16 i påskedagene. 

Der bruges mange frivillige til påskecuppen hvert år til forskellige opgaver som klargøring, køkkentjans, tuttevagt, dommerbord, skole- og nattevagter, bage kage mv. I februar/marts måned vil der hvert år blive efterspurgt efter frivillige til påskecuppen. 

Bestyrelsesarbejdet

En forudsætning for at have en forening er, at der er en bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer har som regel haft andre opgaver i klubben inden de kommer ind i bestyrelsen, da det er en fordel at kende lidt til historikken og traditionerne i klubben. Bestyrelsen i Lyngby HK består 7-8 medlemmer. Ud over formand, næstformand og kasserer, er der ikke titler på posterne. Bestyrelsesmedlemmerne påtager sig funktioner og opgaver alt efter, hvor de har deres interesse. Man bliver som regel spurgt om man vil stille op til bestyrelsen i god tid inden generalforsamlingen, så bestyrelsen er på plads inden den skal vælges. Det er ikke sådan, at man risikerer at skulle påtage sig en bestyrelsespost, hvis man dukker op til generalforsamlingen. Hvis man gerne vil byde sig til i forhold til bestyrelsesarbejdet, er man velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem.