De 10 forældreråd
- Mød op til træning og kamp - barnet ønsker det.
- Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen - ikke bare din datter eller søn.
- Giv opmuntring i både med - og modgang. Giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.
- Respekter trænerens brug af spillerne - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
- Se på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
- Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.
- Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.
- Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.
- Vis respekt for arbejdet i klubben - tag initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement.
- Tænk på, at dit barn spiller Håndbold - ikke dig!
Husk!
Det bedste, I kan komme i jeres barns håndboldtaske, er jeres positive interesse.